Tæt ved gågaden i Odense ligger den nyligt startede Phunky Café. Restauranten byder på ægte vietnamesisk mad og stilfuld indretning.
Min kæreste og jeg besøgte Phunky Café en lørdag aften for at prøve dette nye skud på stammen af Odenses restauranter. Da vi ankom til restauranten var der kun to gæster i hele restauranten, men der blev snart fyldt godt op mens vi var der. Indretningen var meget smagfuld og stilren med sorte bord og stole. Det eneste som vidnede om at det var en restaurant med asiatisk mad var billederne med karper og kirsebærtræer. Lokalet havde store vinduespartier ud mod gaden så man kunne sidde og kigge lidt ud mens man ventede på maden. Den behøvede vi i øvrigt ikke vente længe på, det gik hurtigt fra man bestilte til maden blev serveret.

