GodeSpisesteder.dk
Find anmeldelser af gode spisesteder
Søg: 

I Frederiksgade i Odense ligger en hyggelig lille mexicansk restaurant, og her havde min mor valgt, at vi skulle ind og spise på hendes fødselsdag.

Straks man træder ind af døren kan man mærke restaurantens intime og hyggelige stemning. Jeg vil tro at der er plads til ca. 30 gæster, og det gør Tortilla Flats til en af de mindre restauranter i Odense.
Vi vidste på forhånd, at man skal vente et godt stykke tid på maden på denne mexicanske restaurant i Odense. Vi ventede næsten en time efter vi havde bestilt, men man må bestemt sige at vi ventede på noget godt.

 

Da vi havde “mæsket” os i fødselsdagslækkerier det meste af dagen, bestilte vi ikke forret, men gik direkte til hovedretten.
Jeg fik chimichanga, som er en hvedetortilla med skært oksekød (man kunne også få med kylling), serveret med salat, ris og en sovs til risene.

 

Jeg er forholdsvis ofte på mexicansk restaurant i Odense. Det er dog mange år siden jeg har været på Tortilla Flats (så mange at jeg ikke kan huske det), men jeg kender de fleste andre restauranter i Odense, hvor man kan spise mexicansk. Og hvis du skal på mexicansk restaurant, kan jeg absolut anbefale Tortilla Flats, der efter min mening er byens bedste mexicanske restaurant. Det skal man naturligvis være varsom med at hævde på baggrund af et enkelt besøg, hvor man kun har smagt en enkelt ret, men deres chimichanga er i hvert fald bedre end lignende retter på andre mexicanske restauranter i Odense. Det skyldes hovedsageligt risene som ikke var tørre (kan de ofte være), og sovsen var med til at gøre risene endnu bedre.

 

Vi var i alt 6 personer der var taget på mexicansk restaurant i Odense, og vi var alle enige om at Tortilla Flats var en rigtig god oplevelse. Min søster var den eneste der var lidt utilfreds med sin vegetarret (og det så da også lidt rodet ud). Men alt i alt en rigtig god oplevelse som får 4 meget store stjerner ud af 6 mulige.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (5 stemmer, gennemsnit: 2,80 ud af 6)

Skriv en kommentar